Akupunktur


Akupunktur har historisk sine rødder i kinesisk og taoistisk naturfilosofi, og er her forklaret ud fra principperne om yin og yang. Ved at stimulere akupunkturpunkter forskellige steder på kroppen kan man ud fra denne teori finde frem til og genoprette energiubalancer. Klassisk akupunktur anses af mange som en behandlingsmetode, som kan helbrede en lang række symptomer og sygdomme.


Videnskabelige undersøgelser har dog medført et nyt syn på, hvornår akupunktur kan anvendes til at behandle lidelser og sygdomme. Behandling med akupunktur i dag derfor baseres på en lægeundersøgelse, samt viden om sygdomme, symptomer og smerter. Dette forudsætter samtidigt en mere kritisk tilgang til de sygdomme/tilstande, der kan behandles med akupunktur. 


Behandlingen foregår ved, at man stikker tynde nåle ind i hud og muskler. Her stimulerer nålene nerverne. Dette kan resultere i lokal øget blodgennemstrømning og udskillelse af smertedæmpende hormoner. Endelig kan nålebehandlingen påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter positivt.